torsdag den 18. juni 2015

Regntøj fri for skidt kemi

Det her indlæg skulle have handlet om alt det lækre børnetøj fra spring/summer 2015 kollektionen som netop er kommet på udsalg. Men med den danske sommer er det vist mest aktuelt med regntøj, i hvert fald lige i disse dage.

Jeg har fået det fineste og lækreste regntøj hjem fra danske Freds World. Jeg har valgt regntøj fra Freds World fordi de går meget op i at undgå skidt kemi, så regntøjet fra Freds World er et sikkert og sundt valg.

Hvordan er kvaliteten?
Når man sidder og kigger på et billede, så er det rigtig svært at forestille sig kvaliteten. Jeg har stadig traume over det stive og gule regntøj jeg selv havde som barn, men jeg skal da lige love for at regntøjet fra Freds World er noget helt andet. Det er bare så blødt og lækkert at barnet frit vil kunne bevæge sig i det. Regnjakken har lynlås og trykkapper foran, aftagelig hætte med trykkapper, elastik i ærmer og reflekser ved ærmer. Bukserne har seler til de små drenge og piger, elastikstropper ved fødderne samt reflekser.

Regntøjet er nedsat til den skønne pris af 399 kr. Normal 699 kr.

De bedste hilsner Agnete - AlmaogJacob.dk

torsdag den 4. juni 2015

Udsalg økologisk babytøj og børnetøj

Da jeg for 8 år siden startede min webshop AlmaogJacob.dk var Green Cotton et af mine allerførste mærker. Green Cotton var nogle af de første på verdensplan til at lavet økologisk tøj, så de har virkelig været på forkant… Okay jeg snakker lidt som om det er 100 år siden, men der er virkelig sket meget, så det føles lidt som 100 år siden :) Men dengang var det de færreste der vidste hvad økologisk tøj var.

I dag er økologisk tøj helt almindelig og der findes et hav af fede børnetøjs mærker, og Fred`s World er uden tvivl et af de bedste. Jeg har kun hørt rosende ord fra mine søde kunder, og jeg er selv ret imponeret. Det mine kunder ofte fortæller, er at det holder farven og faconen vask efter vask.

Er økologisk børnetøj ikke meget dyrt?
Jo noget er måske dyrt, fordi du også betaler for mærket. Det jeg godt kan li ved Fred`s World er at de holder det på et prisniveau hvor alle kan være med, så sammenligner man pris og kvalitet så får du virkelig meget valuta for pengene.

Lige nu får du endnu mere økologisk børnetøj for pengene, for lige nu er der nemlig udsalg på AlmaogJacob.dk.

PS har du nogle spørgsmål, så hjælper jeg meget gerne :)

onsdag den 6. maj 2015

Ny drikkedunk fra Sistema fri for BPA, Phthalater, Bly, PVC og andet skidt kemi.

Vi ved det jo godt… Vi skal huske at drikke masser af vand.

Jeg er selv typen der ikke er særlig god til at drikke nok vand, men det har en Sistema drikkedunk lavet om på.

Jeg har fået nogle nye drikkedunke hjem fra Sistema, som jeg synes henvender sig lidt mere til voksne og store børn. Det er en drikkedunk som har et pænt design, den er god at holde ved samt åbne og lukke.

Jeg hapset hurtig en i blå, for det er nemlig min yndlingsfarve. Jeg skulle lige have en for at teste den i opvaskemaskinen, og det gik helt fint uden problemer så det kan den fint tåle.
 
Her til morgen tog jeg den med på arbejde, og stillede den ved min computer… og vupti så havde jeg lige drukket 600 ml vand. Det lyder måske ikke at meget, men fik det hurtig drukket uden at tænke over det… Så det er en god og let måde for mig at få vand på i løbet af dagen.


Måske du eller dine børn også glemmer at drikke i løbet af dagen, så finder du de nye drikkedunke lige her >>

fredag den 27. februar 2015

Hvordan kan man glemme sin egen fødselsdag?

Eller helt min egen er det ikke, men det er ved at være 8 år siden, hvor jeg sad ved spisestuebordet sammen med min mor for at komme på navne til webshoppen. Vi snakkede om smarte børn, smarte kids og mange andre navne som var taget, og alle ideerne havde det tilfælles at det var alt for upersonligt. Men så slog min mor ned i bordet og udbrød, ”den skal da hedde Alma & Jacob”. Selvfølgelig skulle det være Alma & Jacob! Jeg havde jo lige skrevet Alma & Jacobs historie som en del af et eksamensprojekt under min uddannelse.

Helt fra start har jeg hold fast i, at mine produkter skulle være bæredygtige og lavet under ordentlige forhold. Når jeg fortalte at jeg ville lave økologisk børnetøj, så har mange kigget skævt til mig, og spurgt hvordan tøj kunne være økologisk. I dag er det heldigvis blevet meget udbredt, og de fleste kender til det.

Jeg er uddannet modelsyer og har lært tekstilindustriens at kende, og jeg er stadig chokeret over hvor dårlige forhold meget tøj bliver lavet under. Der bliver brugt tonsvis af kemikalier, som bliver lukket ud i søer, hvor de lokale bader og vasker tøj. Arbejderne står i kemikaliebade for at farve og afblege stof, og der står de med helt bare ben uden beskyttelse. De bliver syge og får børn med misdannelser. 

AlmaogJacob.dk er blevet startet med et ønske om at gøre en forskel for naturen, arbejderne og ikke mindst vor kære børn.

Tingene går ikke altid som man drømmer om.
Min mor var en stor del af mit projekt, og vi har haft mange gode tøseture til København, hvor vi var på modemesse. Min mor strikkede på livet løs til min webhop og jeg syede børnetøj, det blev dog ikke den store succes, og da min mor blev syg med kæft blev Alma & Jacob droslet helt ned.

Der gik kun et halv år så tog min mor sin sidste indånding, og hun skulle nu ud på sin sidste rejse.

Hvad skulle der blive af Alma & Jacob.
Det var et projekt jeg havde sammen med min mor, og enten skulle firmaet lukke eller så skulle jeg gå all in og satse alt. Min storebror bakkede mig op, og sammen udlevede vi drømmen om en butik i Aarhus.

Vi var fyldt med gå på mod, og alt gik fint det første halve år. Så slog det mig d. 1. januar 2011 at jeg skulle gå ind i et nyt år uden min mor. Jeg følte mig som en fugleunge der var kastet ud af reden uden overhovedet at kunne flyve. Jeg var 25 år og bude jo være voksen nok til at klare mig selv, men jeg var meget tæt knyttet til min mor, så det gjorde rigtig ondt at miste hende. Jeg søgte læge, men der var ingen hjælp at hente når det er over 6 måneder siden. Heldigvis havde jeg Børn, Unge & Sorg til at samle mig op. De hjælper børn og unge videre med livet efter at have mistet en mor, far, bror eller søster. 

Det har været op ad bakke, men nogle meget lærerige år. Tiden er fløjet af sted og de første 8 år er allerede gået.. Jeg har haft så travlt de sidste par måneder, at jeg fuldstændig har glemt webshoppens fødselsdag, så nu tager vi revanche og giver 20% på alt som ikke er nedsat i forvejen.

Tilbuddet gælder til d. 15 marts 2015, og du skal bruge gavekortkoden rabat20 , så bliver rabatten automatisk fratrukket.

Vi ses på AlmaogJacob.dk :)